Mere Vild Natur – og tak for det store arbejde!

Arrangørerne fra @Ajstrup forsamlingshus, @Foreningen for Økologisk Jordbrugssamvirke – FØJS og @Ajstrup Bio- & Energilaug kunne næsten ikke få armene ned efter endnu et vellykket dialogmøde i Ajstrup Forsamlingshus i går aftes. En særlig tak til Anna Margrethe Andersen og Poul Groenkjaer for at både at bage og organisere den flotte forårsudsmykning af salen:-)

De mange fremmødte kunne opleve to særdeles kompetente og inspirerende oplæg om udviklingen af det biodiverse landskab og hvordan en naturlov kommer til at se ud, når den bliver til politisk virkelighed, samt hvordan en Aarhus Kommune fortsat kæmper for at fremme natur og biodiversitet på mange planer.

Biolog og specialkonsulent for biodiversitet ved Aarhus Kommune, Peter Søgaard, fortalte levende om hans og kommunens mangeårige arbejde for at etablere og udvikle ’vild natur’ og om hvordan mange, mange hensyn, planer, love og interesser ofte konflikter. Alligevel er Aarhus Kommunes arbejde enestående og Peter fortalte bl.a. om arbejdet med de seneste 300 hektar ny natur ved Mariendal og i særdeleshed ved Vilhelmsborg. Kommunen arbejder for en række udpegningsområder der vil bringe omstillingen op på henved 4000 hektar ’vild natur’ i fremtiden. På den baggrund og med afsæt i bl.a. sit arbejde for #Biodiversitetsrådet præsenterede adjunkt, PhD og Biolog @Pil Birkefeldt Møller Pedersen, Aarhus Universitet det grundige arbejde som rådet har udarbejdet med afsæt i både FN’s, EU’s og nationale klimaplaner, samt perspektiverne for hvordan et nyt biodiverst Danmarkskort kunne komme til at se ud.

De mange fremmødte bød flittigt og levende ind i debatten og aftenen endte med en stor taknemmelighed for det store arbejde som både oplægsholderne, Aarhus Kommune og Biodiversitetsrådet yder. Alt overskud fra kage og kaffesalg går ubeskåret til Ajstrup forsamlingshus:-) Debatten blev faciliteret af Thomas Østergaard.Tusind tak for at bidrage til debatten til alle. På gensyn!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Please Wait