Nye visioner og nye samarbejder 2024

I løbet af 2023 har vi forvildet de første 8 hektar til biodiversitet og arbejdet fortsætter ufortrødent på disse områder, som det kan ses på disse sider. Men allerede fra 1’ste januar 2024 overtager vi det næste meget store stykke jord på 12 hektar, som også forvildes og omlægges. Et sådant projekt kræver nye samarbejder på tværs af lodsejere, naboer, fonde og myndigheder og i august havde vi besøg af Aarhus Kommunes konsulenter fra Teknik og Miljøs afdeling for biodiversitet og kommunes omlægninger; Peter Søgaard og Carsten Monsrud.

Dagen indledtes med kaffe, friskbagt brød og gensidig orientering om de nye visioner – både Aarhus Kommunes og Ajstrup Bio og Energilaugs. Vi drøftede udfordringerne ved husdyrhold, udsåning af hjemmehørende arter og potentielle samarbejdsplaner med både Aarhus Kommune, private fonde og organisationer som f.eks. Growing Trees. Her kan ses nogle af skitserne, som danner grundlag for de kommende fællesmøder i området og med kommunen, ligesom vi har ansøgt fonde om hjælp og støtte til hegnsopsætning, beplantning og drænoptag. Vi glæder os til arbejdet i 2024 og håber så mange som muligt bakker op.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Please Wait