Kom til indvielse af den nye bænk, som er sponsoreret af Nordea Fonden, den 29.10 kl. 14.00!
Her finder du egnens måske bedste udsigt – og en herlig forvildet natur, som bare skal have lov at leve sit eget liv:-)
Alle er velkomne og foreningen er værter med en kop kaffe eller te og en bid (friskbagt) brød.
Lad os fejre sommersolhvervet og dele vores visioner for et område med en mangfoldig og rig natur. Kom og hør hvordan ideen opstod, hvem vi er og hvilke visioner Ajstrup Bio- og energilaug har for området. Vi håber så mange som muligt vil deltage og bidrage med deres synspunkter og inputs til, hvordan vi sammen skaber mere biodiversitet og fælles energi i Ajstrup og omegn. Arrangementet er gratis og afholdes lokalt i Ajstrup – sted angives senere. Vi spiser pandekager omkring bålet.
Vær med når både professionelle og glade amatører arbejder med biodiversitet – del din viden og lær evt. mere om betydningen af flora, fauna, varierede landskaber, biotoper, arter og artsbeskyttelser. Vi mødes først indendøre og hvis vejret tillader det går vi på vandring i Ajstrup Bio og Energilaugs område og ser på mulighederne og planerne. Husk gummistøvler. Sted angives senere. Lauget er værter med kaffe, te og friskbagt brød og kage. Det koster 50 kr. per person at deltage.
Hvad sker der med naturen, dyrene, landbruget og havet i disse år?
Ajstrup Forsamlingshus, Danmarks Naturfrednings Forening, Østjyllands Landboforeninger, Havsamarbejdet i Østjylland og Ajstrup Bio og Energilaug inviterer til et til dialogmøde den 7.11 i Ajstrup Forsamlingshus om fremtiden for havet, naturen, dyrene og landbruget.
Hvis du bor i Odder, Beder, Malling, Ajstrup, Rude, Norsminde eller Saksild, så kender du udmærket det smukke og fantastiske rekreative område, som man kalder Norsminde Fjord, – og Ajstrup Strand. De fleste er enige om, at det er et enestående område, men desværre også et område, hvis natur er under en hastig og uheldig forandring. Med den øgede opmærksomhed på iltsvind og et udfordret hav og natur har Ajstrup Forsamlingshus samlet en række aktører fra bl.a. Østjysk Landboforening, Danmarks Naturfrednings Forening og Havsamarbejdet i Østjylland til et dialogmøde som faciliteres af Ajstrup Bio-og Energilaug om fremtiden for det enestående område. Deltagelse i mødet er gratis, – der kan købes øl, vand, kaffe kage og te. Vel mødt!