Når man, som lodsejer går i gang med omlægning af traditionelt dyrket landbrugsjord til biodiversitet ligger der som regel store og alvorlige overvejelser til grund. I denne lille portræt artikel kan du møde to af lodsejerne bag nogle af de hektar jord, som foreningen Ajstrup Biolaug, nabodrevetnatur.dk har omlagt og måske forstå hvorfor og hvordan foreningen arbejder og hvad det betyder. Vi håber også, at vi kan inspirere andre til at følge trop og bidrage til den store omlægning, som bl.a. trepartsaftalen indvarsler for landbruget og dermed biodiversiteten i Danmark.

Mætte Møller Holt, er 44 uddannet jordbrugsteknolog, miljø og natur, samt skov og naturplejer, og Robin Møller, 52, er uddannet landmand og jordbrugsteknolog, miljø og natur.

De to ejer 18 hektar ved landsbyen Ajstrup og deres jord har dannet det første grundlag for arbejdet med de første projekter i Ajstrup Biolaug, nabodrevetnatur. Med støtte fra fondsmidler fra bl.a. Folkespare-kassens Fond og Aarhus Kommune kan de nu se ud over deres jord hvor der græsser ni skotske højlandskvæg, der er etableret tre nye store og små vandhuller og foreningens medlemmer har udsået hjemmehørende arter og skabt formidlingsaktiviteter i tæt samarbejde med bl.a. Aarhus Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Odder / Skanderborg Landboforening, Foreningen for Økologisk Samvirke (FØJS). Det er, med andre ord, et landskab i forandring og en drøm, der er ved at gå i opfyldelse for Mætte og Robin.

Hvad har Ajstrup Biolaug, nabodrevetnatur betydet for Jer?

Robin: ”Der er forskellige ting som har muliggjort og skabt ressourcer for os, som vi ikke selv har haft mulighed for – både økonomisk og i form af opbakningen fra lokale og naboer for at vi kunne udleve noget af det vi har drømt om. Og så har foreningen været med til at eksponere os overfor lokale og naboer, som også synes det er en god idé det vi er gået i gang med.

Mætte: ”Vi har fået stor opbakning fra de lokale og biolauget har gjort det muligt at give inspiration videre til andre mennesker, som står med lignende muligheder som os og vi håber at vi har tændt et bål der fænger i hele landet. Vi har skabt noget ud fra den landbrugsjord, der faktisk var her ved vores gård uden at staten eller en stor kapital har bedt os om det. På den måde har vi kunnet gøre det i privat regi, uden at skulle tage hensyn til andet end naturen. Det er ikke ægte natur endnu, men det er på vej til at blive det”.

Robin; ”Som jeg ser det giver foreningen os tre ben; den lokal opbakning, de økonomiske muligheder og så en eksponering af at det kan lade sig gøre at handle lokalt. Det er sådan noget som vores hjemmesider, vores formidlingsaktiviteter, deltagelse i andet biodiversitetsarbejde, facebook og et stort lokalt engagement har hjulpet med”.

Robin og Mætte har også søgt og fået Ekstensiverings-midler fra Landbrugsministeriet dækkende for de 16,5 hektar i området. Dette betyder, siger Robin, ”at der er en vished for at det vi har startet op aldrig bliver til intensivt dyrket landbrugsjord igen. Økonomisk svarer det til at sælge lidt af sin jord uden at give afkald på den. Men det har givet en rentabilitet at vi har fået de midler fordi vi har råd til at lade det ligge uden at skulle dyrke det som landbrugsjord. Det giver ro i maven for os også økonomisk fordi vi ikke behøver have den forrentning af jorden, som vi skulle tidligere. Jord er jo dyrt – og når man investerer i det skal det kunne ’betale’ sig – og det behøver vi ikke tænke på mere. Det sker med en tinglysning, som gør at den næste ejer heller ikke kan drive traditionelt landbrug men må acceptere at det henligger som natur og biodiversitet. Det er vi utroligt glade for”, siger Robin på en underdrevet vestjysk måde og et smil.

Hvordan ser i fremtiden for biodiversiteten i Danmark?

Mætte: ”Jeg synes tit at jeg gennem mit arbejde kommer rundt til steder hvor der har været natur, og pludselig skal der bygges en motorvejstilkørsel, en ny landsby, industriområder, fabrikker eller hvad véd jeg, som betyder at vi har skubbet naturen ud, sådan at menneskets behov har det primære fokus. Når noget bliver overtaget af mennesket bliver det aldrig til natur igen. Det er så forstemmende at vi ikke kan give naturen ret og respektere at den skal have både tid og store sammenhængende plads. Hvis vi havde en naturens lov, så kunne man måske respektere og anerkende naturen som en mere end ligeværdig partner for os mennesker. Men det er tydeligt nødvendigt at vi gentænker vores forhold til naturen. Den har stået for meget i baggrunden for længe”.

Robin: ”Jeg har oplevet at det er gået ned ad bakke fra jeg var landmand og alligevel med små fremskridt hist og her, men det øgede fokus på biodiversiteten giver et spirende håb om at der kan ske noget godt. Vi har selv skudt noget i gang på vores små 16 hektar her, men før vi ser nogle store forandringer er vi nok blevet gamle og når måske ikke selv at opleve det. Udtagningen af marginaljorderne i Danmark er super fordi det er områder der i forvejen er svære at dyrke og få genskabt noget af det liv og naturens orden; fjerne dræn og genetablere naturen.”

Mange af de landmænd, som Robin besøger igennem sit arbejde som kontrollør af reglerne for areal-tilskuddet hos landbrugsstyrelsen er positivt indstillet overfor treparten. Robin peger også på, at efter landbrugsstyrelsen har skiftet navn til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø er der kommet endnu mere fokus på omstilling til natur og grønne initiativer. Robin bærer en gryende optimisme, selvom det går langsommere end han havde håbet så er viljen der, oplever Robin.

Mætte: ”Jeg tænker at der er meget stort fokus på at bevare biodiversiteten og en voksende bevidsthed om at vi har en biodiversitetskrise – men jeg kan godt være i tvivl om at vi har været for langsomme både herhjemme og ude i verden og jeg håber at vi stadig kan nå at redde de rester vi har tilbage og de ødelæggelser vi har formået ude i verden ikke har været for store. Jeg håber vi får sat en stopper for ødelæggelserne og jeg tror vi gør os selv en rigtig stor tjeneste ved at have et fokus på det i disse år – det kan ikke gå hurtigt nok.”

(Tekst og fotos; Thomas Østergaard, forperson, Ajstrup Biolaug, nabodrevetnatur.dk)

Hvis du vil vide mere om hvordan foreningen har arbejdet med omlægningen; søgt fonde, samarbejdet med Aarhus Kommune, m.fl. er du velkommen til at sende en mail til; ajstruplaug@gmail.com.