Foreningens formål er at samle naboer i Ajstrup om at skabe mere vild natur gennem godt naboskab og fællesskab – og mere frihed og handlekraft.
Det gør vi ved at omlægge og tage vare på jord til fremme for biodiversitet og udvikle metoder til cirkulær økonomi og regenerativt landbrug på grundlag af stedets ressourcer. Lodsejeren har veto over sin egen jord, vi bruger primært EU’s CAP-ordning, Landbrugs og Miljøministeriets tilskudspuljer men ansøger også Aarhus Kommune og andre fonde og midler til at omlægge til biodiversitet. Vi deler gerne ud af vores viden og er taknemmelige for støtten fra Nordea Fonden, Aarhus Kommune og ikke mindst Folkesparekassens fond som har støttet vores projekter indtil i dag.
Vi samarbejder tæt med Aarhus- & Odder Kommune, Havsamarbejdet i Østjylland, Naturrådgiverne.dk, Danmarks Naturfredningsforening, Aarhus Universitet, Foreningen for Økologisk Samvirke, Peters Gartneri, Fællesrådet Beder, Malling/ Ajstrup, Ajstrup Forsamlingshus, Ajstrup Bylaug, Dansk Ornitologisk Forening og mange flere.
Hvis du eller din forening er lodsejer og overvejer at omlægge så tøv ikke med at kontakte os. Vi kan måske hjælpe dig på vej.